Torsdag den 16. september - Mandag den 20. september 2021
Efteråret 2021 tog 32 af foreningens medlemmer, kolleger og ledsagere, på studierejse til Istanbul. En krævende rejse at planlægge dette år, grundet Corona restriktioner, men hvilken oplevelse det endte med at blive.
Istanbul er Europas største by og Tyrkiets finansielle og kulturelle centrum. Desuden en tempofyldt og sprudlende metropol, en mangfoldig og kulturel smeltedigel og en eksotisk og smuk havneby.
Som den eneste storby, befinder Istanbul sig på hele to kontinenter. Byen er et mødested mellem forskellige civilisationer og kulturer, idet den deler Europa og Mellemøsten, samt Sortehavet og Middelhavet. Den centrale bydel ved floden er på Unescos verdensarvsliste. På studieturen så vi nærmere på byens udvikling i stor skalamæssig spændvidde, og et væld af spændende, men mindre omfattende projekter på bygningsniveau, her-under ny arkitektur såvel som restaureringsopgaver.
Og et interessant besøg hos de lokale bygningsmyndigheder var der traditionen tro, også plads til. Spændende at høre om erfaringerne med at byggesags-behandle i en hovedstad som Istanbul.
Vores deltagere gav den guide vi brugte fra Guiding Architects 6 ud af 5 stjerner. Som professor på arkitektsko-len var hun nok den mest vidende guide, vi nogensinde ville kunne få.
Det var 5 højintense dage med unikke, faglige såvel som kulturelle højdepunkter, men også plads til samvær og anderledes oplevelser i den stemningsmættede by.