Indbydelse - Planlovsdage 2019

Image

Indbydelse til Planlovsdage 2019

DABYFO indbyder i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, Danske Planchefer og KTC, alle ledere og medarbejdere fra kommunernes planlægnings- miljø- og byggesagsafdelinger til Planlovsdage 2019, hvor vi har flere emner på programmet.

Strategisk landsbyplanlægning

Med den seneste ændring af planloven stilles der krav om, at kommuneplanen skal indeholde en strategisk planlægning for landsbyer i hele kommunen. Det overordnede formål med reglerne er at sikre, at kommunen i kommuneplanlægningen tager sammenhængende stilling til landsbyernes udvikling under hensyn til lokale forhold. Det er et væsentligt redskab i bestræbelsen på at fremme levedygtige og attraktive landsbyer til gavn for borgere i hele landet.

Regeringens udspil om hovedstaden

Regeringen lancerede i starten af året et udspil om hovedstadsområdet, hvor sigtet bl.a. er at styrke rammerne for vækst i hovedstaden. En revision af Fingerplanen indgår som et centralt element i udspillet og er aktuelt i høring. Kontorchef Christina Berlin Hovmand gennemgår hovedlinjerne i udspillet og Forslag til Fingerplan 2019 og står til rådighed for spørgsmål fra deltagerne.

Disponeringen af vores arealer er genstand for mange planlægningsmæssige interesser, uanset om der er tale om by, landsbyer eller landområder. Vi kan med fordel overveje fælles indsatser, der i højere grad tilgodeser flere interesser. Desuden vil vi kunne sætte fokus på, hvilke landskabelige elementer vi ønsker at bevare og hvilke arealer, der evt. kan konverteres.

På dette års planlovsdage vil vi blive præsenteret for særlige fokusområder i lovgivningen og forskellige værktøjer/projekter, der giver et bud på, hvad vi kan arbejde med i vores planlægning. Herudover med lidt forskellige bud på særlige fokusområder, hvad enten vi taler om land eller by.
Planlovsdagene vil således byde på spændende og aktuelle indlæg, som belyses fra forskellig vinkler og med forskellige oplægsholdere.

Du vil herudover få mulighed for at udbygge dit netværk og diskutere emnerne med dine kolleger.

Vi håber derudover, at programmet giver anledning til refleksion og inspiration til, hvordan du på bedste vis kan arbejde videre med planlægningen i din egen kommune.

Datoerne for afholdelse

Aalborg: Kongres- og Kulturcenter tirsdag den 5. marts
Middelfart: Hindsgavl slot onsdag den 6. marts
København: Comwell Bella sky torsdag den 14. marts

Der er tilmeldingsfrist den 26.2.2019

Vi glæder os til at se dig til Planlovsdage 2019.

Med venlig hilsen

Hans Eghøj, Formand DABYFO
Sigmund Lubanski, Vicedirektør Erhvervsstyrelsen
Anja Carlslund, Formand Danske Planchefer
Lars Mørk, Formand KTC