Indbydelse - Byggelovsdage 2018

Forum for Danske Bygningsmyndigheder, DABYFO, indbyder i samarbejde med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen hermed ledere og medarbejdere fra de kommunale bygnings- og planmyndigheder til Byggelovsdage 2018.

Byggelovsdagen indeholder en række oplæg om det, der aktuelt rører sig inden for byggesagsområdet og er på vej. 

Byggelovgivning
På BYGGELOVSDAGEN vil Trafik- og Bygge- og Boligstyrelsen blandt andet orientere om status på hjemmesiden og arbejdet med vejledninger til BR18. Da BR18 indeholder flere markante ændringer og erfaringerne i øjeblikket er sparsomme, sættes der
i denne omgang fokus på 3 udvalgte punkter:
  • Stikprøvekontrol af de tekniske emner
  • Funktionsafprøvning af tekniske installationer
  • Dagslyskrav
Det er intensionen, at der senere vil blive fulgt op på egentlige detailspørgsmål ved en planlagt TEMA DAG for byggesagsbehandlere i foråret 2019, når der er et bredere erfaringsgrundlag med arbejdet.

Endelig vil Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen gennemgå særlige byggelovsændringer
og nye vejledninger til brand på brandområdet i oversigtsform. Dette sker med baggrund i den hjemmel kommunerne nu har fået, til at henlægge nærmere fastlagte afgørelseskompetencer på brandområdet til beredskaber, der er organiseret i §60 selskaber.

FN’s Verdensmål, Genbrug af byggematerialer og
Cirkulær økonomiPlanlovsændringer
Mange byggesagsbehandlere oplever bygherres stigende efterspørgsel på genbrug af byggematerialer og at der skal stilles krav til håndteringen af byggematerialer i forbindelse med nedbrydning af bygninger.

På den baggrund retter vi i eftermiddagens program et tematisk
fokus på:
  • De overordnede strategiske FN’s 17 verdensmålsætninger og hvordan de kan indarbejdes i planlægningen, ved afdelingsleder Britt Vorgod Pedersen, Gladsaxe Kommune.
  • Bygningsmyndighedens rolle ved genbrug af materialer ved Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen.
  • Selektiv nedrivning og cirkulær økonomi i fremtidens byggeri ved projektleder Maria Ekblad og centerleder Anke Oberender VHGB.
KL – om servicemålaftalen
Landets kommuner arbejder strategisk med at sikre erhvervslivet god service og de bedst mulige rammer for bl.a. at opføre byggeri.

KL har i den sammenhæng udarbejdet en pixi udgave ”Nu til sagen” som er en hjælp til kommunerne for at understøtte og styrke serviceoplevelsen, ved chefkonsulent Lone Johannsen, KL Teknik og Miljø.

Med udgangspunkt i ovennævnte emner og dagens øvrige program, vil vi byde dig velkommen til en spændende BYGGELOVSDAG, hvor du udover at høre det nyeste inden for fagområdet, også får rig mulighed for at udbygge dit netværk.
 
Byggelovsdagene gennemføres som 2 ens arrangementer 
  • København, torsdag den 8. november 2018 på Comwell Bella Sky, København
  • Kolding, tirsdag den 20. november 2018 på Hotel Comwell, Kolding

Med venlig hilsen
  
Hans Eghøj
Formand for DABYFO og KTC faggruppen for byggelov